Jonah Blacksmith Albumtour 2025

 

TEUTONERSALEN

FREDAG D. 7. NOVEMBER 2025 KL. 21:00

 

Thy-bandet udgiver i oktober sit fjerde album - det første i fem år. Kort efter bliver tourbussen tanket op og fyldt med instrumenter og udstoppede dyr, når bandet for første gang i lang tid besøger mange af kongerigets skønne, regionale spillesteder. Tour’en skydes i gang med et brag den 22. oktober 2025.

Efter forårets overvældende succes med filmkoncerterne i Jyske Bank Boxen og Royal Arena har syvmandsbandet været i studiet og lagt tid og kærlighed i et kuld nyskrevne sange om mennesker og levet liv.

Simon Alstrup udtaler: “Vi har lavet en skøn og levende plade, der markerer et nyt og lidt anderledes take på vores lyd og på det at skrive vedkommende pop-folksange. Ret tidligt i processen vidste vi, at vi havde lyst til at præsentere det spritnye materiale i lidt mere intime rammer end de store scener, vi de seneste år har fået lov til – og i øvrigt har elsket – at betræde. At vi på en måde havde lyst til at give noget tilbage til de mindre spillesteder, som gennem tiden har skabt rammerne og gjort en kæmpe forskel for os.”

Thomas Alstrup supplerer: “Den svedige, intense nærhed, man kan skabe sammen med publikum på de lidt mindre scener, er noget ganske særligt. Det er en stemning og energi, vi i høj grad er rundet af, og som vi glæder os enormt til at genbesøge. Ikke mindst med vores nye sange! Vi er ret så spændte på modtagelsen - det ville være løgn at sige andet - og vi håber, at folk har lyst til at komme ud og opleve den nye plade i levende, energiske rammer – selvfølgelig med et godt blandingsforhold mellem nye og ældre sange. Ja, det er på alle måder et efterår, vi i bandet ser ufatteligt meget frem til. Nyt album. Ny tour. Det bliver huleme ikk møj vildere!”

Jonah Blacksmith har hjerte og rod i det nordvestjyske, og består af brødrene Thomas og Simon Alstrup, samt Søren Bigum, Lasse Alstrup, Jon Bisgaard Kjeldsen, Søren Poulsen og Thor Kortegaard.

www.shop.jonahblacksmith.com

 

Dørene åbnes kl. 20:00

Stående koncert, 1 x 75 min.

Billetpris: Kr. 325,- + gebyr kr. 30,-

Arrangør: Thy Rock

 

KØB BILLET HER

 

Facebook Youtube Instagram 

Jan Gintberg

Lørdag d. 13. september 2025

Jonah Blacksmith Albumtour 2025

Fredag d. 7. november 2025

MIKKEL

Torsdag d. 20. november 2025

Queen Machine

Lørdag d. 6. december 2025

Die Herren Kirketour i Thy

18., 19., 20., 23. & 24. FEB. 2026

Tobias Dybvad leverer sit BEDSTE onemanshow!

Lørdag d. 21. februar 2026

MADSEN

Fredag d. 13. marts 2026

Følg os

#ThyEvent

Kontakt: Hans Peter Jarl Madsen (HP) · Tlf. 21 23 12 31 · hp@thyrock.dk